Lejebetingelser 2021 – Søbylyst
§ 1. Lejebevis
Lejebeviset bekræfter den indgåede lejeaftale mellem lejer og Søbylyst. Lejeaftalen omfatter den nævnte feriebolig med tilhørende specifikationer. Aftaler mellem lejer og Søbylyst, som ændrer, modificerer eller ophæver disse lejebetingelser, skal være skriftlige for at have gyldighed. Sådanne evt. ændringer medfører ikke, at lejebetingelsernes øvrige bestemmelser - hverken enkeltvis eller i sin helhed - bliver ugyldige.
§ 2. Deltagere / anvendelse
Ferielejligheden må ikke bebos af flere personer end det på hjemmesiden og på lejebeviset anførte personantal, som også inkl. børn (over 2 år). Husdyr må ikke medbringes med undtagelse af forudgående aftale med Søbylyst.
§ 3. Rengøring / ansvar
Lejer er kontraktmæssigt forpligtet til at renholde det lejede i lejeperioden og skal ved lejemålets afslutning, efterlade dette ryddeligt og tømt for affald og flasker, ligesom opvaskemaskinen skal være tømt og al service skal være rengjort/vasket op. Er dette ikke tilfældet opkræves et gebyr på kr. 200,-. Slutrengøring er obligatorisk og beløbet er oplyst ved siden af lejen på fakturaen.
Lejer er ansvarlig overfor alt hvad der forefindes i ferieboligen i den lejede periode. Skulle der opstå skader, er lejer forpligtet til omgående at underrette Søbylyst herom. Ikke meddelte skader før afrejse, vil blive udbedret for lejers regning. Skader der opstår i lejeperioden vil blive udbedret snarest muligt og skal erstattes inden afrejse. Der er ikke fra Søbylysts side tegnet forsikring, som dækker lejerens person eller ejendele i lejeperioden.
§ 4. Betalingsbetingelser
Når lejer har afgivet en booking fremsender Søbylyst en bekræftelse i form af et lejebevis, hvorefter lejeaftalen anses for at være indgået. Samtidig med bestilling er hele beløbet 100% forfaldent til betaling. Såfremt det fulde lejebeløb ikke er rettidigt indbetalt, kan Søbylyst uden varsel annullere lejeaftalen, hvilket betragtes som en afbestilling fra lejers side m.h.t. tilbagebetaling af leje.
Alle priser er ekskl. el, varme, vand, ekstra inventar mm. Disse ydelser opkræves særskilt.
Der er ikke moms på udlejning af ferieboliger samt tillægsydelser.
§ 5. Depositum
Søbylyst er berettiget til at opkræve et depositum, som opkræves til betaling straks efter fremsendelse af lejebevis.
Søbylyst opkræver et depositum på minimum kr. 1.000,- uanset opholdets pris og varighed.
Depositummet, der tjener som sikkerhed for lejers forpligtelser, returneres senest 2 uger efter afrejse, når tilfredsstillende kontrol af ferieboligen er udført. Forbrug af el, vand og varme, der betales udover lejen, kan ikke modregnes i depositum, men skal afregnes ved afrejsen.
§ 6. Reklamationer
Skulle der mod forventning være reklamationer i forbindelse med den lejede feriebolig, skal dette meddeles skriftligt til fys@sol.dk senest 48 timer efter indflytning. Ved reklamationer i forbindelse med rengøring, skal Inge (42616281] underrettes umiddelbart efter indflytning. I modsat fald hæfter lejer for eventuelle fejl og mangler jf. §3.
§ 7. Afbestilling
Ved afbestilling af ophold mere end 30 dage før lejeperiodens begyndelse, returneres 100% af det betalte beløb, dog betales der et gebyr på DKK 500,-.
Ved afbestilling mindre end 30 dage før og mere en 7 dage før, returneres 50 % af det betalte beløb.
Ved afbestilling mindre end 7 dage før returnere 0 %.
Ved ændring af booking inden 30 dage før lejeperiodens påbegyndelse, beregnes et gebyr på kr. 250,-.
Herefter er ændring af lejebeviset ikke længere muligt.
§ 8. Afbestilling v. sygdom / Forsikring
Vi anbefaler, at der tilkøbes en Feriehuslejerforsikring eller som min. en sygdomsafbestillingsforsikring uden selvrisiko.
Dette kan gøres ved Gouda Rejseforsikring A/S eller Europæiske Rejseforsikring.
§ 9. Force majeure
Lejeaftalen kan opsiges uden varsel fra Søbylysts side, som følge af force majeure, strejke og epidemiske sygdomstilfælde ell. lign.
§ 10. Trykfejl
Søbylyst tager forbehold for evt. billede– og trykfejl.
§ 11. Værneting
Værneting er den retskreds, hvor ferieboligen er beliggende eller Retten i Odense.